På toppen

Smag på toppen af dansktop-kransekagen i denne anmelderroste cabaret med dansktopsange i nye og overraskende fortolkninger!

En forretningskvinde sidder under en weekendkonference i hotellets pianobar, hvor to unger kvinder spiller op til lidt af hvert fra de gyldne dansktop-år 1969-74. Dette slagerrepertoire får vores forretningskvinde til at synge med igen og igen - men også til at reflektere over sit liv. Hvorfor i alverden sidder hun her på et hotel, når hun hellere vil være alle mulige andre steder? Og er det her virkelig, hvad det vil sige at være "på toppen"?
Handlingen bindes sammen af danstop-klassikere som bl.a. "Slabadubadelle", "Den gule flyver", "Hjerter af honning", "Jeg ringer på fredag" og "Mini-Midi-Maxi-Girl" i helt nye, overraskende arrangementer - sådan som du helt sikkert ikke har hørt dem før!

Anmelderne elsker PÅ TOPPEN:

"Tre musikalske piger styrer os suverænt igennem toppen af poppen, så vi både kan grine og græde...mest grine."

"fiffigt og vittigt skruet sammen"

Randers Amtsavis

 

"Som kvinden fylder Lone Rødbroe den lille scene med kraft og saft, med frodig energi og vokal charme. Et energibundt af smil og tårer, i stærkt makkerskab med to multimusikalske akkompagnatører."

"imponerende musikalitet"

"livgivende portræt af en moderne karrierekvindes mange kvaler"

Jyllands-Posten (5 stjerner)