...2 mænd

Kan man flygte fra sig selv? Kan man flygte fra sit ansvar?

To mænd, to egoer, en lillebitte skibskahyt og ingen vej ud. De fylder det hele - den ene mere end den anden. Kan man overhovedet finde ud af at være sammen, når den ene snorker som et savværk og den anden ikke gider dele sin leverpostej? Og hvorfor er de to overhovedet her? Sammen? Hvor kommer de fra, og hvor skal de hen?

Den ene humoristiske scene tager den anden, men under klovnerierne ligger en alvorlig historie: Med bittersød chaplinsk humor og sprudlende klovneristiske virkemidler fortæller Randers EgnsTeater her historien om en mand, der har efterladt alt for at søge lykken et andet sted...og hvordan mødet med hans rejsefælle forandrer dem begge og væver deres skæbner sammen for altid. 
En tragikomisk roadmovie i en skibskahyt!

"...en klovneristisk chaplinsk stemning så sprød og tyk, at publikum klukler af alle de i virkeligheden meget alvorlige genvordigheder, som er på spil..." Kirsten Dahl, Teateravisen.dk

Læs hele anmeldelsen i Teateravisen.dk her

2 MÆND er blevet valgt som åbningsforestilling til den store internationale ungdomsteaterfestival SZENE BUNTE WÄHNE i Østrig fra den 25.09. - 4.10.2014.

Festivalen har i de sidste 23 år udviklet sig til et af de vigtigste mødesteder for teaterproducenter fra hele verden.

Festivalens presseansvarlige Katharina Dufek udtaler:
"Forestillingens emne tiltalte os. ’2 mænd’ handler om identitet og hvordan den opstår i samspil med andre; hvordan man som menneske prøver at sætte sin personlighed igennem og hvordan man forandres i mødet med andre. Konflikterne i forestillingen er universelle og kan forstås på tværs af aldersgrupper. Dermed vil også det voksne åbningspublikum med sikkerhed nyde forestillingen. Så derfor var ’2 mænd’ det oplagte valg for Szene Bunte Wähne”.

Læs mere om SZENE BUNTE WÄHNE her: www.sbw.at

DOWNLOAD PRESSEBILLEDER HER